Boller og en surdej, der er værd at vente på er næste mål for mig. Jeg elsker at bage. Jeg har gjort det altid. I nogle perioder mere flittigt og regelmæssigt end i andre. Livet har bestemt for mig, men jeg holder meget af det. Der er noget dybt tilfredsstillende ved selv at bage det daglige brød. Jeg er ikke nogen eksperimenterende bager. Jeg har vel efterhånden fundet håndelaget og ved godt, hvad der skal til, for brødet duer. Jeg kan bage mine brød uden opskrift, men med en fornemmelse for, hvor længe dejen skal æltes, for at give det bedste resultat. Det sidste er vigtigt. Jeg lærte det af en underviser på bageruddannelsen for mange år siden. Det med at lade dejen ælte i lang tid, så den bliver glat og slipper skålen. Endelig ikke for lidt, men sandelig heller ikke for meget. Lige tilpas, så den er glat og klar. Man kan mærke, at dejen er spændstig, hvis man rører ved den og nogen trækker også i den, for at tjekke, at den kan strækkes. Det sidste bruger jeg ikke. Jeg bilder mig ind, at jeg kan se, når den er klar. Så får den lov til at […]
Dette indlæg Boller og en surdej, der er værd at vente på stammer oprindeligt fra Slagt en hellig ko.